Christian er dansk fiske-galning i det sydlige Sverige
I 1984 arrangerede min skole en fisketur ved en lokal sø nær min hjemby Taastrup i Danmark. Det var en overskyet dag i efteråret, og der belv ikke fanget en eneste fisk.......men lidt længere nede på bredden sad der en fyr, der landede fisk efter fisk som om det var det nemmeste på jorden. Ikke kæmper, men han havde jo tydeligvis mere styr på det end os. Jeg kunne bare ikke få det af hovedet og nu efter mere end 35 års sportsfiskeri og omkring 70 forskellige arter fanget på tværs af 4 kontinenter fra Grøn- til Thailand er fiskeri er stadig det sidste jeg tænker på inden jeg falder i søvn og det første jeg tænker på når jeg vågner.
Det er vel egentlig en besættelse. Der er ikke noget, jeg ikke kan lide ved fiskeri. Jeg kan lide forberedelsen, forventningen, køreturen om morgenen, den langsomme bådtur på en regnvejrsdag, hugget, kampen, genudsætningen, aftensmaden og vigtigst af alt kontakten med naturen. Jeg nyder også dage hvor jeg ikke fanger noget... På de ture lærer man noget og med fiskeri holder man aldrig op med at lære.
Jeg flyttede til Sverige i 2004 og bor her stadig med min svenske familie.
Jeg har brugt 14 år på at fiske i dette område og har derfor en dyb forståelse for hvad der virker her. Jeg bruger en kombination af alle teknikker fra LiveScope og spinnefiskeri til trolling, død agn og medefiskeri. Mine foretrukne vande er Möckeln, Lagan og en 10-15 andre, som forbliver hemmelige indtil du er på tur med mig.
Jeg har stor erfaring med fiskeri fra små fartøjer. Jeg har også den svenske "Fartygsbefäl" uddannelse som kystskipper.
Derudover har jeg Bachelor i Landbrugsvidenskab, Can. Scient i bioteknologi og en Ph.D. i molekylær biofysik. Jeg har arbejdet i mange år som forsker i Danmark, Sverige og USA og arbejder nu freelance med rådgivning og kommunikation (www.krintelconsult).
Jeg taler flydende engelsk, dansk og svensk, og et rustent tysk.